- Hældningssensorer
- Introduktion og historie
Introduktion og historie
Fra kontakt til sensorteknologi
Teknologien til vippe- eller hældningssensorer har udviklet sig gennem årene fra simple vippekontakter til sofistikerede fuldt elektroniske sensorer, der kombinerer flere registreringsteknologier.
Vippekontakt
For mange år siden var disse enheder ikke sensorer, men kontakter, der bestod af en rullekugle med en ledende plade nedenunder. Kontakterne blev designet, så et givent niveau af tilt ville tillade kuglen kunne forlade sin oprindelige position og danne en elektrisk forbindelse med pladen. Dette signal kunne derefter bruges til enten koblingsfunktioner eller som en indikator.
Sådanne sensorer blev f.eks. brugt på ydersiden af tog til at registrere krydsacceleration. Lige så snart kontakten signalerede et sving, kunne hjulflangen smøres.
Væskebaserede sensorer
Ud over simple vippekontakter blev væskebaserede sensorer mere og mere almindelige. Denne teknologiske funktion kunne med en vis ret kaldes "vippesensor".
Venstre: deaktiveret position, højre: skråtstillet position
- Almindelig elektrode
- Højre og venstre elektrode (+/-)
- Ledende væske
- Resulterende vippevinkel
- Almindelige forbindelser
Væskefyldte vippesensorer indeholdt resistive eller kapacitive væsker inde i et forseglet hulrum. Når kapslen vipper fra ende til ende, flyder væsken til den ene eller den anden side, hvilket ændrer modstanden eller kapacitansen for et internt kredsløb, og udgangen for kredsløbet kunne overvåges direkte. Den kunne forstærkes eller oversættes til andre outputtyper. Mens disse sensorer kunne levere nøjagtige og pålidelige hældningsdata i mange anvendelser, havde de mange svagheder, inklusive en langsom responstid, følsomhed over for vibration og begrænset levetid.