1. Startside
  2. Produkter
  3. Positions sensorer

Positions sensorer

Positionssensorer

Til industriel anvendelse er positionssensorer i dag uundværlige til pålidelig registrering af positioner på maskiner. Induktive, kapacitive og magnetiske sensorer giver i sammenligning med mekaniske kontakter næsten ideelle forudsætninger: berøringsfrit og slidfrit arbejdsprincip samt høje koblingsfrekvenser og koblingsnøjagtighed. Desuden er de ufølsomme over for vibrationer, støv og fugt.
Cylindersensorer er beregnet til positionsdetektering af stempelstillingen i pneumatikcylindere.
Overalt, hvor der anvendes væsker, luft eller gasser i den industrielle procesteknik, anvendes der ventiler til dosering og styring. Ventilsensorer melder pålideligt ventilhoveders, ventilers, skydeventilers og butterflyventilers stilling.
Det er ikke mere til at forestille sig automatiseringsteknik uden optoelektroniske sensorer som „kunstige øjne“. De anvendes overalt, hvor objekters præcise position skal detekteres sikkert og berøringsfrit. I den forbindelse spiller det ingen rolle, hvilket materiale de objekter, der skal detekteres, er af. I sammenligning med induktive, kapacitive og magnetiske sensorer har optoelektroniske sensorer et mange gange større registreringsområde.
Til en præcis registrering af især små objekter anvendes der lasersensorer. I kombination med time-of-flight-måling kan selv store afstande måles pålideligt.