You probably do not come from: Denmark. If necessary, change to: United States
Service hotline 70 20 11 08
  1. Fordelene ved IO-Link
  2. Systemoversigt
  3. Forarbejdende industri

IO-Link i den forarbejdende industri

Niveaudetektion

LMT niveausensorer anvendes i en tankanvendelse. De detekterer og afgiver signal, når niveauet i en tank falder eller kommer over de indstillede grænser. De forhindrer også, at pumperne kører tør. Typisk vil koblingsudgangen være "aktiv", hvis mediet er til stede, og "inaktiv", hvis der ikke er noget medie.

Merværdi med IO-Link:

Ved at bruge IO-Link står der ekstra informationer til rådighed. Med IO-Link er den reelle digitale procesværdi tilgængelig for at differentiere mellem simple medier, som f.eks. vand eller mælk, og undertrykke ophobning eller skumdannelse. Disse funktioner kan for eksempel anvendes til at bestemme det aktuelle tankindhold og implementere en effektiv rengøringsproces. Sensoren detekterer, når der er rent vand i tanken. Rensningsprocessen kan standses, og den næste produktionsproces kan startes øjeblikkeligt for at maksimere produktionstiden.

Kontinuerlig tankniveaumåling

PI tryksensoren har en 4…20 mA analog udgang og en koblingsudgang. Traditionelle analoge signaler kan imidlertid være følsomme over for EMC forstyrrelser. Dertil kommer, at sensorens detekterede værdi konverteres adskillige gange til analoge og digitale data på vej til PLC'en. Konverteringerne forårsager måleunøjagtigheder. Værdien, som modtages af PLC'en, varierer fra den faktiske måleværdi fra sensoren.

Høje og lave trykspidser gemmes i sensoren men har ikke nogen direkte adgang til styringssystemet.

Merværdi med IO-Link:

Med IO-Link overføres måleværdien i en ren digital form - uden konverteringer eller tilpasning - fra sensoren til PLC'en og it-infrastrukturen. Det digitale signal er ikke følsomt over for EMC forstyrrelser. Den målte værdi overføres præcist til styringssystemet og softwaren uden tab af præcision.

Ved at hente høje og lave sensortrykværdier via softwaren kan alle trykspidser og fald overvåges direkte. Tryktoppe kan have en direkte virkning på sensorfunktionen. Derudover er der mulighed for reduktion i produktkvaliteten, hvis det korrekte tryk overskrides eller ikke opnås.

Redundant temperaturmåling for pasteurisering

Under produktionen af mejeriprodukter er det yderst vigtigt, at den korrekte temperatur opretholdes. De selvovervågende og diagnostiske funktioner i ifms TCC temperaturtransmittere sikrer, at processen kører glat. TCC-sensoren er den første sensor med drift-detektering til fødevareindustrien. Dette er muligt, fordi sensoren har to uafhængige måleelementer med forskellige karakteristika, der hjælper med at detektere sensor-drift hurtigt og sikkert. Når der opstår drift, sendes der et advarselssignal til PLC'en.

Merværdi med IO-Link:

IO-Link giver mulighed for overvågning af begge TCC temperaturelementer. Herudover overføres en tredje værdi, som er gennemsnittet af begge værdier, til styringssystemet. Det betyder, at tre forskellige temperatursignaler kan overføres og overvåges via et enkelt kabel. De redundante temperatursignaler giver mulighed for kundetilpasset drift-detektering baseret på maskinprocessen og tilbyder en sikker løsning, hvor kalibrering af sensoren er reduceret.

Kølevandsovervågning i støberi

Kølesystemet har stor betydning for at en industriovn fungerer korrekt. Dette gælder både for maskinens levetid og sikkerhed og for kvaliteten af de fremstillede produkter. For at holde temperaturen på et præcist og konstant niveau skal adskillige parametre for kølevandet som f.eks. temperatur og gennemstrømning overvåges nøje. I konventionelle målestrukturer kræver dette mange sensorer og installationspunkter i hele maskinen.

Merværdi med IO-Link:

Ved hjælp af IO-Link overfører ifms magnetisk-induktive flowsensor tre relevante værdier via et standard 3-leder kabel: flow-hastigheden, temperaturen og den fastsatte samlede kvantitet (totalisator). Dette eliminerer behovet for adskillige dyre analoge kort, rørfittings, nødvendige slutpunkter og omfattende lager.