You probably do not come from: Denmark. If necessary, change to: United States
Service hotline 70 20 11 08
  1. Fordelene ved IO-Link
  2. Systemoversigt
  3. Automatiseringsindustrien

IO-Link i automatiseringsindustrien

Trykluftmåler til registrering af energiforbruget

Lækager er en betydelig kilde til tabt energi i trykluftsystemer, hvorved der ofte mistes op til 30% af kompressorens output. Luftlækager kan også medføre, at systemtrykket svinger. Resultatet: Luftdrevet udstyr fungerer ikke korrekt, produktionen er utilstrækkelig og produktkvaliteten forringes. Udstyret kræver også mere hyppig vedligeholdelse.

ifms SD trykluftmåler detekterer det aktuelle tryk, flow-hastigheden og det samlede forbrug af trykluft. Dette muliggør præcis detektering af forbruget af lufttryk ved individuelle punkter og i det overordnede system. Baseret på afvigende værdier kan lækager hurtigt registreres og elimineres.

Merværdi med IO-Link

Implementeringen af overvågningssystemer til trykluft er typisk omkostningskrævende. IO-Link overfører flere forskellige procesværdier via et enkelt kabel. For SD sensoren taler vi om lufttrykket, det aktuelle flow, temperatuen og totalisatorværdien. Dette reducerer behovet for dyre analoge kort. Eftersom en sensor kan overføre flere processignaler, overflødiggør dette extra rørforbindelser, sensorer, ledninger og minimerer desuden lagerbeholdningen. Besparelserne ved at detektere spildt energi og de reducerede samlede installationsomkostninger giver mulighed for et hurtigt ”return on investment”.

Vacuumsensorer monitorerer vakuumgribere

PN7 serien med vakuumsensorer detekterer det nødvendige vakuum til korrekt drift af vakuumgriberne. Hvis minimumsværdierne ikke nås, forbliver vakuumgriberen i udgangspositionen for at forhindre skader på emnerne og systemerne. Desuden overvåges højtrykluftnettet (12 bar) og lavtryksluftnettet (6 bar).

Merværdi med IO-Link

Hvis PN7 vakuumsensoren skal udskiftes, kan de indstillede parametre automatisk kopieres til den nye sensor via IO-Link. Det sparer tid og forhindrer mulige fejl i indstillingen af skiftepunkterne. Vakuumsensoren kan bruges som en on/off-kontakt eller sende analoge værdier via IO-Link, der giver en sensor mulighed for at håndtere både digitale og analoge anvendelser og reducere kravene til lagerføring.

Kollisionstjek på monteringsplatformen

På en bilfabrik detekterer den fotoelektriske afstandssensor O1D mellem to samlingstrin, om der er placeret et karosseri på monteringsplatformen. Hvis det er tilfældet, sænkes hængebæreren og karosseriet positioneres på en sikker måde. O1D’s position er afgørende og kan ofte ikke parametreres uden at stoppe samlebåndet.

Merværdi med IO-Link

Fjernadgang til parameterindstilling er central i denne anvendelse. O1D afstandssensoren er monteret et vanskeligt tilgængeligt sted og kan justeres via software eller PLC, når der skiftes til en anden produktionsmodel. Dette uden at standse samlebåndet.